Spam, det vælter ind med spam overalt. Den elektroniske pendant til spam på dørmåtten er et af internetalderens største irritationsmomenter. Læs vores vejledning om farerne, og om hvordan du holder din indbakke fri for spam.


Hvad er spam?

Spam er anonym, uopfordret masse-email, dvs. e-mailens pendant til fysisk spam, som leveres i postkassen. Spam udsendes i store mængder af afsendere af spam, som tjener penge på den lille andel, som faktisk svarer. Spam bruges også til phising og til spredning af skadelige koder.

I det seneste årti har brugen og spredningen af spam udviklet sig. I begyndelsen blev spam udsendt direkte til computerbrugere og var nemt at spærre. Da internetforbindelser med høj hastighed gjorde sit indtog, kunne afsendere af spam foretage masseudsendelser, og det blev lettere for alle at få adgang til individuelle brugeres modemmer, fordi de overhovedet ikke havde nogen beskyttelse. Med andre ord kunne intetanende brugeres internetforbindelser bruges til udsendelse af meget store mængder spam.

Det var inden maskinsoftware-producenterne startede med at sikre deres udstyr, og inden filtre blev bedre til at spærre spam. Men spam-teknikkerne har altid udviklet sig, ikke kun måden, spam sendes på, men også hvordan den undgår filtrene. Resultatet er en stadig igangværende kamp mellem afsendere af spam og dem, der arbejder med at hindre dem i deres forehavende, og som hele tiden forsøger at være et skridt foran for at forhindre spam i at blokere den digitale motorvej.

Hvordan beskytter jeg mig mod spam?

  • Sørg for at have mindst to e-mailadresser. Brug kun din private adresse til personlig korrespondance, og en anden adresse for at registrere dig i offentlige fora, til abonnementer på udsendelser, osv.

  • Din private adresse skal være svær at gætte. Afsendere af spam bruger kombinationer af indlysende navne, ord og tal til oprettelse af lister med mulige adresser. Din private adresse bør ikke kun være dit for- og efternavn. Vær kreativ og tilpas din e-mailadresse.

  • Behandl din offentlige adresse som en midlertidig adresse. Risikoen er stor for at spam-brugere ret hurtigt får fat i din offentlige adresse, hvis du bruger den tit på internettet. Ændr den ofte.

  • Svar aldrig på spam. De fleste afsendere af spam verificerer kvitteringer og logger svar. Jo oftere du svarer, desto mere spam får du.

  • Klik ikke på links af typen ”afmeld” i e-mail fra tvivlsomme kilder. Afsendere af spam sender falske afmeldingsbreve i et forsøg på at indsamle aktive e-mailadresser. Hvis du klikker på Afmeld i nogle af disse breve, vil det blot øge mængden af spammails til dig.

  • Offentliggør aldrig din private adresse på steder, som er offentligt tilgængelige.

  • Hvis du skal offentliggøre din private adresse elektronisk, bør du maskere den, så afsendere af spam ikke kan få fat i den. ”Anders.Larsen@example.org” er nem at finde, ligesom ”A.Larsen@example.org”. Skriv i stedet ”Anders-punktum-Larsen-at-example.org”. Hvis du skal offentliggøre din private adresse på en internetside, bør du gøre det som en grafikfil i stedet for et link.

  • Du kan også bruge flere forskellige offentlige adresser for at kunne spore, hvilke tjenester, der sælger din adresse til afsendere af spam.

  • Anvend den seneste version af din weblæser, og sørg for at alle sikkerhedsprogramfixer er anvendt.

  • Anvend en anti-spamløsning og opret kun e-mailkontoen hos leverandører, som tilbyder filtrering af spam.

  • Ændr din private adresse, hvis afsendere af spam for fat i den. Det kan være upraktisk, men en ændring af din e-mailadresse hjælper dig med at undgå spam – i det mindste et stykke tid!


Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.