Gå til hovedindhold

KasperskyVulnerability and Patch Management

Forbedring af sikkerheden og reduktion
af kompleksiteten med automatiske opdateringer

Cyberkriminelle udnytter sårbarheder, der ikke er rettet, i operativsystemer og almindelige programmer (Java, Adobe, Internet Explorer, Microsoft Office osv.) som en del af deres målrettede angreb mod såvel små som store virksomheder.

Denne risiko forstærkes af stigende IT-kompleksitet – hvis du ikke ved, hvad du har, hvordan kan du så sikre det?

Ved at centralisere og automatisere sikkerheds- og administrationsopgaver, som f.eks. vurdering af sårbarheder, distribution af programrettelser og opdateringer, lagerstyring og -kontrol og udrulning af programmer minimerer Kaspersky Vulnerability & Patch Management omfanget af IT-sikkerhedsrisici og giver mere klarhed over IT-kompleksiteten. Alt sammen fra en enkelt, integreret administrationskonsol.

    • Øget synlighed og risikonedsættelse

      Kaspersky Vulnerability & Patch Management leverer omfattende information om enheder og programmer, der kører på dit netværk. Den indsamler data om softwareversioner og konstaterer, om der er behov for opdateringer, og om der er sårbarheder, der skal udbedres. De identificerede sårbarheder kan prioriteres automatisk, så de mest kritiske huller lappes først, og de vigtigste opdateringer får førsteprioritet. Du får et komplet overblik over, hvad du har, de involverede risici og værktøjerne til at afbøde dem.

    • Mindre kompliceret IT-administration

      Kaspersky Vulnerability & Patch Management er designet til Windows-baserede slutpunkter og inkluderer et sæt client management-værktøjer til automatisering af en lang række IT-administrationsfunktioner med henblik på at spare tid og ressourcer. Automatiseret provisionering af programmer, operativsystemer, fjernadgang og fejlfinding minimerer den tid og de ressourcer, der er forbundet med at oprette nye arbejdsstationer eller udrulle nye programmer.

    • Mindre påvirkning af systemer og brugere

      Kaspersky Vulnerability & Patch Management håndterer opdateringer og programrettelser centralt for at optimere opdateringsplanlægningen. Dette sikrer, at opdateringerne ikke overbelaster netværket eller påvirker systemets ydeevne. Opdateringer kan planlægges til efter arbejdstid for at minimere afbrydelser, og ved implementering af ny eller opdateret software på et fjernkontor kan én lokal arbejdsstation fungere som distributionspunkt for hele fjernkontoret.

    SÅDAN KØBER DU

    For kunder, som ikke har Kaspersky Endpoint Security for Business, fås Kaspersky Vulnerability & Patch Management som en målrettet løsning.

    For Kaspersky Endpoint Security for Business Select-kunder fås den som en add-on

    Kaspersky Vulnerability & Patch Management er også inkluderet i følgende produkter:

    Kaspersky Total Security for Business, Kaspersky Endpoint Security for Business Advanced og Kaspersky Endpoint Security for Business Select kan også købes som abonnement med fleksibel, månedlig licens. Forhør dig hos din lokale samarbejdspartner om mulighederne for abonnement i dit land, og se de relevante systemkrav her.

TEKNISKE OPLYSNINGER
APPLIKATIONER I LØSNINGEN

Kaspersky Vulnerability & Patch Management