Kaspersky Security for Mobile

Den stigende mængde og mangfoldigheden af mobile sikkerhedstrusler – herunder malware, phishing-angreb, ondsindede websteder og risikoen for datatab – er en alvorlig udfordring for alle virksomheder. Mobile enheder – og de apps og data, de lagrer – skal beskyttes. Men specielle beskyttelsesteknologier er nødvendige for at opfylde de unikke sikkerhedskrav til mobile enheder og deres brugere.

Med en kombination af verdens førende sikkerhedsteknologier – og understøttelse af Android, iOS og Windows Phone – hjælper Kaspersky Security for Mobile dig med at sikre og administrere alle de virksomhedsejede mobiltelefoner og medarbejdernes mobiltelefonder under ordningen Bring Your Own Device (BYOD).

Fordele

Kaspersky Security for Mobile giver dig centraliseret synlighed og kontrol – så du kan se, sikre og administrere her enkelt mobil enhed, der får adgang til dit netværk og din virksomheds data.

  • Leverer beskyttelse i flere lag
    En kombination af innovative sikkerhedsteknologier leverer beskyttelse mod malware, phishing-angreb, spam og meget mere. Foruden at kontrollere, hvilke apps der får lov til at køre på hver enhed, kan du anvende forskellige sikkerhedspolitikker for forskellige grupper eller for individuelle brugere.
  • Implementering af effektive sikkerhedspolitikker
    Kaspersky Security for Mobile gør det let at håndhæve brug af stærke adgangskoder og blokere farlige apps. For BYOD-mobiltelefoner kan du desuden sikre, at alle virksomhedens apps og data adskilles fuldstændigt fra brugerens personlige apps og data. Du kan også anvende datakryptering – og andre sikkerhedsforanstaltninger – på alle virksomhedens apps og data.
  • Beskytter mod tab af virksomhedsdata
    Hvis en enhed er bortkommet eller bliver stjålet, hjælper vores antityveri-teknologier dig med at beskytte virksomhedens apps og data, der ligger på den bortkomne enhed. Antityveri-funktioner kan fjernstyres – af administratoren eller brugeren – for at blokere enheden, slette apps og data fra enheden og finde enhedens placering.
  • Mindre kompliceret IT-administration
    En enkelt administrationskonsol hjælper dig med at konfigurere og kontrollere sikkerheden for både dine mobile enheder og alle andre slutpunkter, der kører Kaspersky Lab-sikkerhedsteknologier.

Funktioner

Mobil sikkerhed i verdensklasse

Som den første sikkerhedsleverandør, der har identificeret mobil malware, har vi fortsat indført innovationer til mobil sikkerhed og opbygget et misundelsesværdigt renommé for beskyttelse af mobile slutpunkter mod de nyeste trusler.

  • Leverer beskyttelse i flere lag
    Ved at kombinere signatur-baserede, heuristiske og skyassisterede beskyttelsesteknologier forsvarer vi mobile enheder – og de af virksomhedens apps, der kører på dem – mod kendte og ukendte mobile trusler.
    • Scan mobile enheder efter behov eller efter et skema
    • Distribuer opdateringer af sikkerhedsprogrammer til mobiltelefoner trådløst (Over the Air – OTA)
  • Blokerer phishing-kampagner og spam
    Ud over at beskytte brugerne mod falske phishing-websteder – der kan stjæle information og identitetsoplysninger – leverer vi effektiv antispam-beskyttelse, der hjælper dig med at filtrere uønskede opkald og sms'er.
  • Kontrol af internetadgang
    Vores webkontrol-værktøjer kan nemt konfigureres til at hjælpe dig med at:
    • Blokere ondsindede websteder
    • Blokere adgangen til bestemte kategorier af websteder – herunder sociale medier, hasardspil eller pornografiske websteder
  • Registrering af rooting / jailbreaking
    Tilfælde af rooting eller jailbreaking registreres automatisk og rapporteres til IT-administratoren. Enhederne forhindres i at få adgang til virksomhedens data og apps. Administratoren kan også bruge Selective Wipe-funktionen til at slette alle virksomhedens apps og data på enhederne.
  • Beskyttelse af data på bortkomne mobiltelefoner
    Fjernbetjente antityveri-funktioner gør det muligt for dig at låse den bortkomne enhed, selektivt at slette apps og data fra enheden og vise enhedens placering på et kort. Du kan også udløse en alarm på enheden og tage billeder af uautoriserede brugere. Understøttelse af Google Sky Messaging (GCM) hjælper med at sikre, at Android-telefoner kan modtage alle antityveri-kommandoer hurtigt.
    Selv hvis en uautoriseret bruger skifter SIM-kortet i enheden ud, vil vores SIM Watch-teknologi sende dig enhedens nye nummer – så du kan fortsætte med at have fjernadgang til alle antityveri-funktioner. For at reducere belastningen på administratorerne giver vores selvbetjeningsportal brugerne direkte adgang til låse-, slette- og lokaliseringsfunktionerne – så brugere hurtigt kan reagere på tabet af deres enhed.

Mobile Application Management (MAM)

Containeriserings- og styringsværktøjer tilføjer et ekstra lag af beskyttelse til virksomhedens apps og data.

  • Adskillelse mellem virksomhedens og personlige apps og data

    Vores 'app wrapping'-containeriseringsteknologi gemmer virksomhedens apps og data i særlige beholdere på hver enkelt brugers mobile enhed.

  • Beskyttelse af apps og data i beholderen
    Yderligere beskyttelse kan anvendes til alle beholdere:
    • Datakryptering kan gennemføres for alle data i containerne
    • Brugerne kan forhindres i at kopiere data i beholderen og indkopiere det uden for beholderen
    • Efter en periode med inaktivitet kan apps i beholderen tvinge brugerne til at logge på igen
  • Forhindring af tidligere medarbejdere i at få adgang til apps og data
    Når en medarbejder fratræder – og tager sin BYOD-mobil med sig – gør den fjernbetjente slettefunktion det nemt for dig at slette alle apps & data i beholderen – uden at slette nogen af enhedens ejers personlige data eller indstillinger.
  • Styring af apps
    Programstyringsværktøjer giver dig kontrol over, hvilke apps der får lov til at køre. Du kan oprette:
    • Whitelists over sikre apps
    • Blacklists over applikationer, som du ønsker at blokere
    Det er nemt at gennemføre en politik, der kun tillader lancering af whitelistede applikationer – eller en politik, der kun blokerer blacklistede apps.
  • Safe Browser
    Ved at beskytte brugerne, når de bruger en eller flere af vores understøttede platforme online, supplerer Safe Browser vores MAM-funktionalitet. Brugerne forhindres i at få adgang til ondsindede websteder og falske phishing-websteder.

Fleksibel MDM

Omfattende funktioner i Mobile Device Management (MDM) – og understøttelse af populære platforme – hjælper med at forenkle administration af mobil sikkerhed.

  • Understøtter MDM på tværs af platforme
    Kaspersky Security for Mobile giver dig en enkel grænseflade til MDM-politikker til Microsoft Exchange ActiveSync og iOS MDM-enheder – så du nemt kan:
    • Håndhæve indstillinger for pinkoder
    • Håndhæve anvendelse af komplekse adgangskoder
    • Kryptere data på enheden
    • Forhindre brug af enhedens kamera
    • Få detaljerede oplysninger om hver enkelt enhed og de programmer, der er installeret på dem
    • Administration af en række andre mobilenhedsfunktioner
    Til Samsung-enheder, betyder vores understøttelse af Samsung KNOX 1.0 og 2.0, at du kan håndtere:
    • Firewall-indstillinger
    • APN
    • VPN
    • Exchange Server-indstillinger
  • Fordeling af sikkerhed Over the Air (OTA)
    Du kan tilpasse din mobile sikkerhed og derefter bruge OTA-provisionering til at levere det til hver enhed. Du skal blot sende en QR-kode eller et link til hver enkelt mobil enhed – via en e-mail eller en sms.

Central administration

Alle vores sikkerhedsteknologier til slutpunkter – herunder sikring af arbejdsstationer, filservere, mobile enheder og meget mere – er udviklet af vores eget interne team og udgør en del af en enkelt kodebase. Dette integrationsniveau gør det muligt for os at øge stabiliteten og administrationsmulighederne.

  • At give dig kontrol "via en enkelt skærm"
    Vi leverer en samlet administrationskonsol – Kaspersky Security Center – så du kan overvåge og styre alle vores sikkerhedsteknologier til slutpunkter fra et centralt punkt. Kaspersky Security Center gør det nemmere at administrere sikkerheden for dine bærbare og stationære computere, servere, virtuelle maskiner og meget mere – og giver dig centraliseret kontrol over vores værktøjer til systemadministration.
  • Hjælper brugerne til at hjælpe sig selv
    En selvbetjeningsportal gør det nemt for brugere at udføre grundlæggende administrationsopgaver – uden hele tiden at skulle bede IT-administratorerne om hjælp. Portalen hjælper brugerne med at forbinde en ny enhed – samtidig med at den også sørger for, at de nødvendige certifikater installeres på enheden.
  • Fordeling af ansvarsområder mellem administratorer
    Role-Based Access Control* gør det muligt for dig at tildele forskellige sikkerhedsmæssige og ledelsesmæssige ansvar til forskellige medlemmer af IT-administrationsteamet. Kaspersky Security Center-konsollen kan nemt tilpasses således, at hver enkelt administrator kun har adgang til de værktøjer og oplysninger, der er relevante for vedkommendes tildelte ansvarsområder.
  • Aktivering af fjernstyring
    Kaspersky Security Center indeholder også vores webkonsol, der gør det muligt for dig at administrere alle vores sikkerhedsteknologier til slutpunkter – fra et hvilket som helst sted, hvor du kan komme på nettet.

    *Role-Based Access Control (RBAC) er kun inkluderet i Kaspersky Endpoint Security for Business – ADVANCED og Kaspersky Total Security for Business.

Systemkrav

Understøttede platforme

  • Android 4.0 – 5.x
  • iOS 7.0 – 8.x
  • Windows Phone 8.0 – 8.1

Fjernadministrationssystemet skal opfylde følgende minimumskrav:

  • Kaspersky Security Center 10 SP1 eller nyere

 DEL DENNE SIDE