Mobilt malware går efter dine penge

11 mar 2014
Virus News

En ny rapport fra Kaspersky Lab samler eksperternes analyser af tendenser og trusler inden for mobilt malware i 2013 og tegner et billede af, hvad vi kan forvente os af 2014.

Tredobling af malware-programmer siden 2012

 
Pr. 1. januar 2014 var der blevet ca. 190.000 nye malware-programmer, rettet mod mobile enheder. I 2013 hed det tal 145.000 – en tredobling eller en stigning på 261 pct. siden 2012, hvor tallet var 40.059. 

Værst går det ud over Android, der rammes i 98,1 pct. af tilfældene. Ifølge eksperterne går størstedelen af angrebene direkte efter brugernes penge, og det er en tendens, vi vil se meget mere til i 2014.

Banktrojanere er på vej


I begyndelsen af 2013 kendte Kaspersky Labs eksperter kun til 67 banktrojanere, men ved udgangen af 2013 havde de indsamlet 1321 unikke eksemplarer. Hackerne prøver i stigende grad at få direkte adgang til brugernes bankkonti via mobilt malware, der er designet til phishing-angreb, indsamling af kreditkortoplysninger og tyveri af penge fra brugernes bankkonti.

Lige nu går Danmark og Norden stort set fri, men ifølge Kasperskys eksperter, ser fremtiden anderledes ud.

 
Victor Chebyshev, Virus-analytiker hos Kaspersky Lab, siger: ”Lige nu finder de fleste angreb sted i Rusland og CIS-staterne, men det er usandsynligt, at det fortsætter sådan, når man ser på internetsvindlernes stigende interesse for hacking af mobilbanker. Trojanangreb mod mobilebanker forventes at sprede sig til andre lande i 2014 − vi har for eksempel allerede stiftet bekendtskab med Perkel, en Android-trojan, der angriber kunder i flere Europæiske banker, og det koreanske malwareprogram Wroba”. 

 

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.