Virksomhedernes nye sikkerhedsdagsorden: Bring Your Own Device

31 jan 2013
Press Releases

Private smartphones og tablets på jobbet, øget mobilitet og stadigt flere operativsystemer og platforme, der skal beskyttes, stiller store krav til virksomhedernes it-afdelinger. Kaspersky Lab har udviklet en ny, integreret sikkerhedsplatform, Kaspersky Endpoint Security for Business, der beskytter samtlige systemer og endpoints i virksomhedens netværk.

Kaspersky Labs sikkerhedseksperter finder, analyserer og responderer hver dag på ca. 200.000 nye, ondsindede programmer – en stigning på 285 pct. siden sidste år. Den eksplosive vækst stiller store krav til virksomhedens it-afdelinger, der allerede arbejder hårdt for at implementere de nyeste teknologier og tilpasse sig tidens tendenser:

"Tendensen er, at medarbejderne i stigende grad benytter deres egne mobiler, smartphones, tablets og pc’er på jobbet, og i stadig stigende grad arbejder hjemmefra og på farten, mens udbuddet af operativsystemer og platforme bliver større og større. Det resulterer i et komplekst it-landskab fyldt med sårbarheder som er temmelig ressourcekrævende at vedligeholde”, siger Martijn van Lom, General Manager Benelux and Nordics hos Kaspersky Lab.

Kaspersky Endpoint Security for Business yder maksimal beskyttelse mod malware og cyber-kriminalitet og er designet og bygget fra bunden til at løse disse sikkerhedsudfordringer i både små, mellemstore og store virksomheder. Det er en enkelt samlet platform, der lader virksomheden se, kontrollere og beskytte samtlige systemer og endpoints i netværket – uanset om det er en pc nede ad gangen, en virtuel maskine eller en manglende smartphone et eller andet sted i et tog.

Nøglefunktioner i Kaspersky Endpoint Security for Business indbefatter:

  • Mobile Security og Device Management – lader virksomheden sikre og beskytte data, selv på medarbejdernes egne smartphones og tablets. Mobile Endpoint Protection kan implementeres eksternt via centraliseret Mobile Device Management (MDM).

  • Datakryptering – beskytter individuelle filer, mapper eller full-disks med Advanced Encryption Standard (AES) 256 bit kryptering for at sikre at oplysninger forbliver beskyttede i tilfælde af utilsigtet tab eller tyveri. Kaspersky Labs nye krypteringsteknologi kan også bruges på perifere enheder, flytbare drev, filer og mapper.  Filerne vil her være læsbare for brugere og applikationer, men ulæselige for eventuelle cyberkriminelle.

  • Endpoint Control Tools - Kaspersky Endpoint Security for Business er udviklet  til at kontrollere brugen af applikationer gennem politikker og dynamisk hvidlistning. Administratorer kan også oprette brugerdefinerede politikker omkring flytbare lagermedier, USB-lagringsenheder og printere, samt web-politikker på selve enheden for at sikre, at brugerne kan surfe sikkert på internettet, uanset om det foregår på virksomhedens netværk eller derhjemme.

  • Systems Management - opstillingen af nye systemkonfigurationer, implementerings- og administrationsværktøjer, der indgår i Kaspersky Endpoint Security for Business, gør tidskrævende it-opgaver som OS installation, netværksstatus, systemklargøring, fjernadministration, netværksadgangskontrol (NAC) og licens-styring både hurtigere og mindre kompliceret. Automatiseret sårbarhedsscanning og patch management sikrer, at brugere og administratorer altid er up-to-date og fuldt underrettet om kritiske sikkerhedsproblemer.

  • Security Center - alt kan styres fra Kaspersky Labs Security Center, der er en kraftfuld administrativ konsol, der forener alle aspekter af Kaspersky Labs beskyttelse af virksomhedens endpoint, filserver og virtuelle infrastruktur.

  • Branchens førende anti-malware - Kaspersky Labs veldokumenteret effektive blanding af on-premise, proaktive og cloud-baserede metoder til påvisning af malware beskytter brugerne mod de nyeste trusler. I uafhængige tests fik Kaspersky Lab gennem hele 2012 nogle af de højeste udmærkelser i branchen. I sin årlige performance rapport ved årets udgang tildelte AV-Comparatives således Kaspersky Lab den højeste samlede score i sin Product of the Year-test for andet år i træk. AV-Test gav også sin Best Protection Award og Best Reparation Award for 2012 til Kaspersky Endpoint Security.Kaspersky Endpoint Security for Business er tilgængelig i modulære og skalerbare pakkeløsninger, der er designet til at favne en bred vifte af forretningsmæssige behov og budgetter.

Kaspersky Lab Newsroom
Kaspersky Lab har lanceret et nyt online site til journalister i hele Europa, Kaspersky Lab Newsroom Europa (http://newsroom.kaspersky.eu/dk). Sitet er skabt for at gøre det nemt for journalister at finde informationer om Kaspersky. På sitet finder du alt fra produkt- og virksomhedsoplysninger, fakta og tal, billeder, videoer og lydfiler samt kontaktinformationer til de lokale PR-kontakter.  

Om Kaspersky Lab
Kaspersky Lab er verdens største privatejede producent af antivirusløsninger til slutbrugere. Virksomheden er rangeret blandt verdens fire største producenter af sikkerhedsløsninger til slutbrugere*. Gennem sine 15 år i branchen er Kaspersky Lab vedblevet med at være en innovativ udvikler af it-sikkerhedsløsninger og leverer effektiv digital sikkerhed til store virksomheder og organisationer, SMV’er og forbrugere. Kaspersky Lab, hvis holding-selskab er registreret i England, opererer i næsten 200 lande og regioner verden over og leverer beskyttelse til mere end 300 mio. kunder globalt. Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com.
* Virksomheden var rangeret som nummer fire i IDC’s “Worldwide Endpoint Security Revenue by Vendor, 2011”. Rangeringen blev publiceret i IDC’s rapport “Worldwide IT Security Products 2012-2016 Forecast and 2011 Vendor Shares” (IDC #235930, juli 2012). Rapporten rangerede softwareproducenterne i henhold til indtægter fra salg af sikkerhedsløsninger til slutbrugere i 2011.

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.