Sikker Internetdag 2013: Danske teenagepiger mest udsat for mobning på nettet

05 feb 2013
Events Calendar, Press Releases

Ifølge en ny undersøgelse foretaget af EU er danske unge mere udsat for internetmobning end unge i resten af Europa. Det gælder især de 15-16 årige piger, der bliver mobbet mere end dobbelt så meget. Engager dig og reager hurtigt, lyder et af rådene fra it-sikkerhedsfirmaet Kaspersky Lab til forældrene.

 

Børn og unges konflikter og mobning flytter i stigende grad væk fra skolegården og ind på mobilteltefonen og sociale netværk som Facebook. Det kan være en hade-sms til pigen fra parallelklassen, eller en skoleelev, der fotograferer en klassekammerat med sin smartphone i omklædningsrummet og uploader billedet på Facebook for at nå et stå stort publikum som muligt. De mange muligheder for at dele billeder, videoer og kommentarer på nettet gør internetmobning dramatisk anderledes end andre former for konflikter.

En nylig undersøgelse blandt børn og unge i EU viser, at hvert fjerde barn/unge i Danmark har været udsat for netmobning inden for de sidste 12 måneder. Det er lidt flere end det europæiske gennemsnit på 19 pct.

Dobbelt så mange piger mobbes i Danmark

Ser vi isoleret på de danske teenagepiger i alderen 15-16 år er tallene endnu mere foruroligende. Her melder 20 pct., at have været udsat for mobning på nettet, hvilket er mere end dobbelt så mange, som i resten af Europa (9 pct.). Ifølge undersøgelsen er hadefulde beskeder, den hyppigst forekommende form for mobning blandt pigerne.
Til sammenligning har 9 pct. af de danske drenge været udsat for mobning på nettet mod 6 pct. på europæisk plan.

Danske børn mest aktive på nettet

Tre ud af fire danske børn og unge har en profil på et eller flere sociale medier. Det giver dem en topplacering sammenlignet med de øvrige EU-lande, hvor tallet samlet set er 59 pct. Samtidig har de friere adgang til internettet, idet 74 pct. kan gå online på deres eget værelse mod gennemsnitligt 49 pct. i Europa. Derudover bruger danske børn og unge nettet mere, idet 81 pct. er online hver dag mod 60 pct. i resten af Europa.
Det høje forbrug af internet og sociale medier har således tilsyneladende en slagside i form af øget risiko for mobning. Og selv om de danske børn ifølge undersøgelsen faktisk i stor udstrækning lytter til forældrenes råd og vejleding omkring sikkerhed på nettet, er der stadig brug for mere fokus på forebyggelse. Børnene venter nemlig ofte alt for længe med at fortælle, at de er eller har været udsat for mobning.
It-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab giver her en række gode råd til, hvad børn og forældre kan gøre for at undgå internetmobning – og hvad man kan gøre, når skaden er sket.

Sådan minimerer barnet selv risikoen for internetmobning:

Selvom ofrene kun sjældent selv er skyld i mobning, er der dog en række ting, børnene selv kan gøre for at minimere risikoen for at blive mobbet på nettet.

  • Vær sparsom med personlige oplysninger: En af de fundamentale regler omkring brugen af internettet er at være forsigtig med at dele personlige informationer. Hvorfor? Ofte, kan små individuelle bidder af information stykkes sammen for at skabe en komplet profil af ofret. Mobilnumre, adresse, skoleinformation og passwords har ikke noget at gøre på Facebook. 

  • Tænk før du poster: Mange internetkonflikter starter, fordi folk lufter utilfredsheder uden at have overvejet konsekvenserne. Problemet er bare, at når noget først er publiceret online, kan det blive delt et hav af forskellige steder på nettet. Det gør det langt sværere at håndtere end en uheldig bemærkning i en samtale. Overvej derfor altid konsekvenserne, inden du poster noget på nettet.

  • Hold dig fra mobning: Unge, der ikke selv ønsker at blive mobbet, skal ikke selv mobbe andre på nettet. 

  • Hent hjælp: Hvis du hører eller ser, at nogen bliver mobbet på nettet, så hjælp dem i stedet for at ignorere det. Det betyder ikke, at du skal spille helt eller heltinde, men fortæl det straks til en lærer eller forælder.

Det kan du gøre som forælder:

Eksperter er enige om, at i de fleste tilfælde venter barnet alt for længe med at fortælle sine forældre, at de har været udsat for netmobning. Derfor skal forældre være proaktive og vise interesse i, hvad deres børn foretager sig på nettet. Dette indebærer ikke blot at holde et vågent øje med dine børns computere, men også evt. smartphones med internetadgang.

Bliver dit barn udsat for netmobning, skal du gøre som følgende:

  • Reager hurtigt: Dans ikke om den varme grød. Jo længere tid du venter, desto flere rygter og billeder kan der blive spredt. 

  • Saml informationer: Skaf så mange fakta som muligt omkring hvor mobningen er opstået og hvem, der er involveret. Screenshorts er den bedste form for beviser. 

  • Informer administrator: Der findes desværre ingen standarder for, hvordan man håndterer netmobning på de forskellige sociale netværkssider. De bliver dog nødt til at gøre noget ved det. På Facebook kan du for eksempel rapportere mobningen, hvorefter et Facebook-team vil afgøre, om der er tale om et brud på Facebooks politik. 

  • Prøv den hurtigste løsning: Om barn A mobber barn B I skolegården eller på Facebook er I de fleste tilfælde egentlig ikke vigtigt. Uanset hvor mobningen opstår, skal forældrene forsøge at løse konflikten gennem samtale. Mange konflikter løses ved, at far A har en snak med far B. 

  • Få autoriteter på sagen: Desværre er tingene ikke altid så simple. Hvis mobningen bliver for voldsom eller indeholder direkte trusler, kan du altid vælge at inddrage øvrige autoriteter, f.eks. skolen eller politiet.

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.