Kaspersky Lab fejrer 15 år med forskning i sikkerhed, teknologisk innovation og bekæmpelse af cyberkriminalitet

12 jul 2012
Press Releases

Antivirus nyheder

København, 12. juli 2012 – Den 26. juni 1997 blev Kaspersky Lab grundlagt af Eugene Kaspersky i fællesskab med hans medstiftere. Kaspersky Lab kan i denne måned fejre 15 års jubilæum og se tilbage på en forretning med kontinuerlig vækst, der tjener som forbillede for mange teknologiske start-up-virksomheder rundt om i verden. Med bare 20 ansatte ved virksomhedens grundlæggelse tilbage i 1997 har Kaspersky Lab udviklet sig til at være verdens største, privatejede sikkerhedsvirksomhed med mere end 2.400 ansatte og aktiviteter i ca. 200 lande verden over.

Kaspersky Lab er i dag en ledende udvikler af sikkerhedsløsninger, der udbyder it-sikkerhed til mere end 300 mio. slutbrugere verden over og over 200.000 virksomheder. Kaspersky Lab har fået sit ry for at udbyde brugervenlige og effektive sikkerhedsløsninger ved at følge en anderledes vækststrategi sammenlignet med sine konkurrenters. Kaspersky Lab er nemlig fortsat med at udvikle egne sikkerhedsløsninger frem for at vokse via fusioner og opkøb. Og med teknologier udviklet af virksomhedens egne eksperter kan Kaspersky Lab tilbyde produkter, der er bygget op fra bunden og som giver en problemfri og effektiv integration.

Kaspersky Labs team af eksperter kan med stolthed se tilbage på nogle af de mest banebrydende analyser og opdagelser af avancerede cybertrusler – senest med opdagelsen af nogle af de mest komplekse malwaretrusler, verden nogen sinde har set i form af Cabir, Duqu og den famøse Flame-malware. Virksomhedens afsløring af disse angreb og i øvrigt ledende rolle i optrævlingen af lignende trusler som Stuxnet, placerer Kaspersky Lab som verdens førende ekspert inden for vores generation af organiseret cyberkriminalitet og cybervåben.

“15 år i den samme virksomhed er lang tid. Men tro det eller ej, jeg elsker det stadig. Jeg elsker vores team og det arbejde, vi sammen udfører. I løbet af de sidste 15 år har vi arbejdet hårdt på at analysere og bekæmpe alle former for it-trusler, som igennem tiden har udviklet sig fra cyber-hooliganisme, over cyberkriminalitet til cyberkrigsførelse. I dag er det vigtigere end nogensinde at stå sammen om at bekæmpe digitale trusler – og de seneste eksempler på angreb med Stuxnet, Duqu og Flame har bevist, hvor sårbare it-infrastrukturer er i forhold til militære og terrorbaserede trusler. Og her gør vi alt, hvad vi kan for at undgå katastrofer, som denne form for angreb kan medføre,” fortæller Eugene Kaspersky, CEO og medstifter af Kaspersky Lab.

  • I anledningen af 15 års-jubilæet giver Kaspersky Lab et overblik over de 15 mest betydningsfulde, ondsindede vira i historien:

  • 1986 Brain, den første pc-virus så dagens lys. Virussen spredte sig ved at skrive sin kode i floppy-disketters boot-sektor.
  • 1988 Morris-ormen inficerede omkring 10 pct. af alle computere forbundet til internettet (omkring 6000 computere).
  • 1992 Michelangelo, den første virus, der gav anledning til massiv medieomtale.
  • 1995 Concept, den første makro-virus.
  • 1999 Melissa markerede starten på en æra, hvor malware spredte sig via e-mails med globale epidemier til følge.
  • 2003 Slammer, en fil-uafhængig orm, der gav anledning til massive, globale epidemier.
  • 2004 Cabir, første eksempel på en Symbian-baseret orm, der spredte sig via Bluetooth.
  • 2006 Leap, den første virus målrettet Mac OSX.
  • 2007 Storm Worm [Zhelatin], den første orm, der udnyttede C&C-servere.
  • 2008 Koobface, den første malware målrettet Facebook.
  • 2008 Conficker, én af de største epidemier i historien – inficerede virksomheder, private brugere og regeringer i mere end 200 lande.
  • 2010 FakePlayer, SMS-trojaner til Android.
  • 2010 Stuxnet, et målrettet angreb på SCADA-systemer [Supervisory Control and Data Acquisition] – markerede begyndelsen på en ny æra med cyberkrigsførelse.
  • 2011 Duqu, en sofistikeret trojaner, der indsamler oplysninger omkring sine mål. Læs mere på: http://www.kaspersky.com/about/press/duqu
  • 2012 Flame, et super-sofistikeret, ondsindet program, der aktivt bliver anvendt som cybervåben målrettet stater i flere lande.


Læs mere på: http://www.kaspersky.com/flame

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.