Den hellige Mac er ikke velforvaret

11 apr 2012
Press Releases

Antivirus nyheder

Der findes nu mere end 100 millioner Mac OS X-brugere rundt om i verden. Dette tal er vokset hurtigt de seneste år og vil højst sandsynligt fortsætte med at stige i de kommende år. Som kontrast har malware og andre skadelige programmer til Mac indtil nu været ikke-eksisterende – i hvert fald i brugernes opmærksomhed. Nye tal fra Kaspersky Lab viser, at næsten 700.000 Mac OS X-brugere har været inficeret. Kaspersky Lab giver her 10 gode råd til at sikre din Mac.


  1. Opret en konto som ikke har administratorrettigheder

    Standardkontoen på en Mac er en administratorkonto, dvs. at den lader dig lave de ændringer på styresystemet, som du har lyst til. Det kan cyberkriminelle udnytte til at snige uønskede programmer ind på din Mac. De fleste dagligdagsopgaver såsom afsending af e-mail og internetbrowsing kan sagtens klares fra en konto uden administratorrettigheder.

  2. Brug en internetbrowser med sandkassefunktion, og som er kendt for at rette problemer hurtigt

    Vi anbefaler, at du bruger Googles browser “Chrome“. Dels fordi den bliver opdateret langt oftere end Apples indbyggede browser Safari, og dels fordi Chrome bl.a. indeholder en integreret “sandkasseversion” af applikationen Flash Player. Sandkassefunktionen isolerer de applikationer, man kører i en browser fra resten af operativsystemet, og stopper derved evt. malware i at sprede sig.

  3. Afinstaller den separate Flash Player-installation på din Mac

    Desværre er Adobes Flash Player ofte et mål for cyberkriminelle, som forsøger at tilluske sig adgang til din Mac. Derfor kan en ældre version af programmet udgøre en stor risiko, når du surfer på internettet. Fjern derfor alle ældre og ikke-benyttede versioner af Flash Player.

  4. Løs Java-problemet

    Java er, ligesom Adobes Flash Player, et oplagt mål for cyberkriminelle, som vil have adgang til din Mac. Vi anbefaler, at du helt afinstallerer den selvstændige installation af Java, og kun benytter din browsers Java plug-in. Desværre tillader Apple ikke Oracle, som er virksomheden bag Java, at opdatere deres program direkte. Apple vil selv gøre det, men det bliver desværre ofte først gjort flere måneder efter, at opdateringen er tilgængelig, hvilket efterlader Java med en stor sikkerhedsbrist i en længere periode.

  5. Brug “Software Updater“ og patch din maskine hurtigt, når nye opdateringer er tilgængelige

    Mange af de seneste angreb mod Macs har udnyttet ældre eller ikke-opdateret software. Eksempelvis er det meget lettere for cyberkriminelle at angribe Microsoft Office for Mac 2008 end den opdaterede 2011-version. Dette gør sig dog gældende for alt software på din Mac, så derfor bør du være opmærksom på at opdatere din software, så snart der er nye opdateringer tilgængelige.

  6. Brug en “password manager“ til at holde styr på dine koder

    Mac har en indbygget “nøglering“, som gør det lettere at holde styr på alle dine koder. På denne måde kan du oprette lange, svære koder til dine vigtigste applikationer, f.eks. netbank, uden at skulle huske dem alle.

  7. Afbryd IPv6, AirPort og Bluetooth, når de ikke er i brug

    Cyberkriminelle kan udnytte alle disse forbindelsesmuligheder til at skaffe sig adgang til din maskine. Det er derfor en god ide at afbryde disse teknologier, når de ikke er i brug.

  8. Benyt dig af muligheden for at kunne kryptere hele din harddisk (FileVault)

    I Mac OS X Lion kan du bruge FileVault til at kryptere hele din harddisk. Det kan være en fordel, hvis din Mac bliver stjålet, da tyvene i så fald ikke kan få adgang til dine data.

  9. Opdater Adobe Reader til version 10 eller nyere

    Som med Java og Flash Player er Adobes PDF-læser et yndet værktøj at angribe for cyberkriminelle. Version 10 indeholder en lang række sikkerhedsopdateringer, så sørg for at du som minimum har denne version installeret.

  10. Installér et godt sikkerhedsprogram

    “Macs kan ikke få virus” er et udtryk, du sikkert har hørt før. Det stammer fra den kendte “Mac vs. pc”-reklame fra 2006. Desværre er dette udsagn ikke længere sandt, og hvis du ejer en Mac, bør du sikre den bedst muligt. Du kan hente en prøveversion af Kaspersky Anti-Virus For Mac her. Avancerede brugere kan også benytte sig af programmet Little Snitch, som “sladrer“, når programmer på din Mac forsøger at få adgang til internettet.

Kaspersky Lab Newsroom

Kaspersky Lab har lanceret et nyt online site til journalister i hele Europa, Kaspersky Lab Newsroom Europa (http://newsroom.kaspersky.eu/dk). Sitet er skabt for at gøre det nemt for journalister at finde informationer om Kaspersky. På sitet finder du alt fra produkt- og virksomhedsoplysninger, fakta og tal, billeder, videoer og lydfiler samt informationer til de lokale PR-kontakter.

Om Kaspersky Lab

Kaspersky Lab er blandt verdens førende inden for beskyttelse mod it-sikkerhedstrusler såsom vira, spyware, crimeware, hacking, phishing og spam. Kaspersky Labs produkter leverer overlegen beskyttelse qua høj sporingsrate samt markedets hurtigste responstid på it-angreb for slutbrugere, SMV’ere, store virksomheder og mobile enheder. Kaspersky Labs teknologi bliver også brugt verden over af førende it-sikkerhedsleverandører i forskellige produkter og services.

Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com og www.kaspersky.dk. For de seneste nyheder om antivirus, anti-spyware, anti-spam og andre spørgsmål og trends inden for it-sikkerhed, besøg www.viruslist.com.

For mere information om Kaspersky Lab, kontakt:

Jakob Damgaard Lund
PR-konsulent for Kaspersky Lab
Discus Communications
Telefon: 33 38 43 07
E-mail: j.lund@discus-communications.dk

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.