Danske børn har fri adgang til internetporno

24 jan 2011
Press Releases

Antivirus nyheder

En dugfrisk undersøgelse foretaget på vegne af it-sikkerhedsproducenten Kaspersky Lab viser, at danske børn har rig mulighed for at surfe porno på nettet. Kaspersky Lab opfordrer forældrene til at beskytte deres børn med nyt sikkerhedsprodukt.

I en undersøgelse[1] foretaget i december 2010 blandt danske børnefamilier med hjemmeboende børn i alderen 10-16 år, svarer næsten 30 pct. af forældrene, at de har oplevet deres børn få adgang til pornografisk indhold på nettet.

Det skal samtidig ses i lyset af, at næsten 90 pct. af de adspurgte svarer, at deres børn har mulighed for at surfe på nettet uden opsyn af en voksen.

Derudover har næsten hver fjerde forælder i undersøgelsen svaret, at de er bekymrede for, at deres børn udleverer personlige oplysninger til fremmede over nettet.

“Som forældre bruger vi meget tid på at fortælle vores børn, at de skal passe på sig selv, når de færdes alene, at de ikke må snakke med fremmede, og at de skal komme og fortælle os voksne, hvis de bliver drillet. Det er egentlig samme pædagogiske og beskyttende mekanismer, vi forsøger at efterligne på nettet via vores nye sikkerhedsprodukt Kaspersky PURE. Ved hjælp af sikkerhedsindstillinger i programmet kan forældre beskytte deres børn mod en stadigt stigende mængde internetbaserede trusler uden at være fysisk til stede,” siger Patrick Mylund, sikkerhedsekspert fra Kaspersky Lab.

[1] I alt 1.054 personer deltog i den nationalt repræsentative undersøgelse. For hver 1000 adspurgte familier i Danmark vil ca. 145 familier være kendetegnet ved svarene i undersøgelsen.

Kaspersky PURE

Kaspersky PURE indeholder en række forskellige forældrekontrol-indstillinger, som beskytter børn mod at få adgang til og modtage upassende indhold, når de surfer på nettet. Med forældrekontrol kan man derudover også begrænse den tid, børn bruger foran computerskærmen, man kan blokere adgangen til prædefineret webindhold, og man kan holde opsyn med brugen af e-mail og sociale medier såsom Facebook, YouTube og MSN.

Kaspersky PURE understøtter følgende operativsystemer:

Microsoft Windows XP Home Edition (Service Pack 3 eller højere), Microsoft Windows XP Professional (Service Pack 3 eller højere), Microsoft Windows XP Professional x64 Edition (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows Vista Home Basic (32/64 Bit) (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows Vista Home Premium (32/64 Bit) (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows Vista Business (32/64 Bit) (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows Vista Enterprise (32/64 Bit) (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows Vista Ultimate (32/64 Bit) (Service Pack 2 eller højere), Microsoft Windows 7 Home Premium (32/64 Bit), Microsoft Windows 7 Professional (32/64 Bit), Microsoft Windows 7 Ultimate (32/64 Bit)

Pris og tilgængelighed

Kaspersky PURE er tilgængeligt i Danmark og koster 549 kr. (vejl. udsalgspris)

Om Kaspersky Lab

Kaspersky Lab er blandt verdens førende inden for beskyttelse mod it-sikkerhedstrusler såsom vira, spyware, crimeware, hacking, phishing og spam. Kaspersky Labs produkter leverer overlegen beskyttelse qua høj sporingsrate samt markedets hurtigste responstid på it-angreb for slutbrugere, SMV’ere, store virksomheder og mobile enheder. Kaspersky Labs teknologi bliver også brugt verden over af førende it-sikkerhedsleverandører i forskellige produkter og services.

Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com og www.kaspersky.dk. For de seneste nyheder om antivirus, anti-spyware, anti-spam og andre spørgsmål og trends inden for it-sikkerhed, besøg www.viruslist.com.

Test af Kaspersky Labs sikkerhedsprodukter:

Hvis du som journalist har lyst til at teste Kaspersky PURE, kontakt venligst Stine Michaelsens.michaelsen@discus-communications.dk eller 33 38 43 09.

For mere information om Kaspersky Lab, kontakt:

Toke Mølgaard
Kommunikationsrådgiver for Kaspersky Lab
Discus Communications
Telefon: 33 38 43 01
E-mail: t.molgaard@discus-communications.dk

Denne pressemeddelelse er udsendt på vegne af Kaspersky Lab af Discus Communications

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.