Kaspersky Lab fortsætter med at vækste

09 feb 2012
Business News

Antivirus nyheder

IT-sikkerhedsvirksomheden Kaspersky Lab viste fortsat vækst i 2011. Omsætningen udgjorde 612 millioner dollar, en stigning på 14 procent globalt. Alle regioner viste vækst.

”2011 var et udfordrende år for hele it-sikkerhedsbranchen. Men på trods af et stadigt stigende antal nye, komplekse trusler, lykkedes Kaspersky Lab i svære markedsvilkår med at fortsætte væksten, siger Eugene Kaspersky, CEO i Kaspersky Lab, og fortsætter: ”Vores globale team har arbejdet virkelig hårdt på at udvikle innovative teknologier, og vi er stolte af det omdømme, vi har opnået globalt.”

Ved udgangen af sidste år gennemførte Kaspersky Lab en organisationsændring, der gjorde det muligt for ledelsen at træffe hurtigere beslutninger, hvilket har øget virksomhedens fleksibilitet og innovationsevne. Kaspersky Lab vil fortsat fokusere på innovation og organisk vækst. Blandt andet indledte Kaspersky Lab i 2011 en række strategiske partnerskaber med ledende brands, herunder Samsung og Ferrari.

I januar 2012 blev Kaspersky Lab udnævnt som ”Leader” i Gartners Magic Quadrant inden for Endpoint Protection-platforme. Den anerkendelse er blandt andet et resultat af den nye virksomhedsløsning Kaspersky Endpoint Security 8, som blev lanceret i efteråret 2011. Løsningen er baseret på Kaspersky Labs nyeste hybrid teknologi i kombination med anti-malware beskyttelse og en bred vifte af sikkerhedsværktøjer såsom Management Console og Kaspersky Security Center.

Kaspersky Lab Newsroom

Kaspersky Lab har lanceret et nyt online site til journalister i hele Europa, Kaspersky Lab Newsroom Europa (http://newsroom.kaspersky.eu/dk). Sitet er skabt for at gøre det nemt for journalister at finde informationer om Kaspersky. På sitet finder du alt fra produkt- og virksomhedsoplysninger, fakta og tal, billeder, videoer og lydfiler samt informationer til de lokale PR-kontakter.

Om Kaspersky Lab

Kaspersky Lab er blandt verdens førende inden for beskyttelse mod it-sikkerhedstrusler såsom vira, spyware, crimeware, hacking, phishing og spam. Kaspersky Labs produkter leverer overlegen beskyttelse qua høj sporingsrate samt markedets hurtigste responstid på it-angreb for slutbrugere, SMV’ere, store virksomheder og mobile enheder. Kaspersky Labs teknologi bliver også brugt verden over af førende it-sikkerhedsleverandører i forskellige produkter og services.

Læs mere om Kaspersky Lab på www.kaspersky.com og www.kaspersky.dk. For de seneste nyheder om antivirus, anti-spyware, anti-spam og andre spørgsmål og trends inden for it-sikkerhed, besøg www.viruslist.com.

For mere information om Kaspersky Lab, kontakt:

Jakob Damgaard Lund
PR-konsulent for Kaspersky Lab
Discus Communications
Telefon: 33 38 43 07
E-mail: j.lund@discus-communications.dk

Copyright © 1997 - 2014 Kaspersky Lab.

Alle rettigheder forbeholdes. Branchens førende antivirussoftware.